I lang tid har man kunne finde et stort fedt kryds i min kalender for 2003 på følgende to datoer: Lørdag den 19. juli og Søndag den 10. august - henholdsvis unghundedyst i Birkesø og unghundemesterskabet på Løvenholm.
I skrivende stund er det kun den 28. juli, så unghundemesterskabet lader sig stadig vente, men den 19. juli er passeret.
Alle der har trænet til unghundemesterskabet i løbet af de sidste 4 år ved, at Region Nordjylland og Region Midtjylland hvert år arrangerer en fælles dyst midt i juli. Dysten er åben for alle, der har deltaget i årets specielle unghundetræning i de to regioner.
Cheftrænerne for de to hold
- Nordjylland og Midtjylland
Unghundetræningen i Nordjylland startede den 30. marts og den 19. juli havde vi haft 15 træningsgange + en lille ferie, så det var et veltrænet hold med oplagte deltagere, der stillede i Birkesø lørdag morgen. Der var i alt 14 deltagere - 7 nordjyder, 1 østjyde (der havde trænet i Nordjylland), 1 midtjyde med en østjysk hund (der også havde trænet i Nordjylland) og 5 midtjyder. Udover deltagerne var der 3 dommere - Max Palshøj, Charlotte Staun og Anne Kiilerich - og vores faste og meget kompetente nordjyske trænertrio - Jørgen Torp, John Jensen og Frank Madsen. Dagen startede med fælles morgenmad, hvorefter vi straks gik i gang med de første tre poster. Post 1 - Dommer Charlotte
To enkeltmarkeringer på land. Dette klarede alle hundene uden problemer.
Post 2 - Dommer Anne
Dobbeltmarkering på land. Også her klarede næsten alle hundene det uden problemer.
Post 3 - Dommer Max
Dobbeltmarkering på vand og land (sump). Her begyndte problemerne for nogle hunde, enten fordi de lagde fuglen fra vand eller fordi de skulle hjælpes, men mange klarede det dog rigtig flot. Efter de første tre poster gik dommerne og hjælperne straks i gang med de næste tre poster. Vi udskød frokost for at hundene (og førere) skulle opleve samme type stress, som de udsættes for til unghundemesterskabet. Post 4 - Dommer Charlotte
Dobbeltmarkering på linie på land + fri ved fod. Planen havde været at "fårene skulle skilles fra bukkene" på post 4 og 5 (som ved unghundemesterskabet), men alle hundene klarede liniemarkeringen flot og bragte begge fugle, det der blev trukket flest points for var fri ved fod (dette er nok stof til eftertanke).
 |
 |
| Post 4 - Fri ved fod |
Marker' |
Post 5 - Dommer Anne
Dobbeltmarkering på vand. En ret svær post, som alle deltager (med en enkelt undtagelse) klarede rigtig flot. Der blev givet flotte points.
 |
 |
Post 5 - På vej til først
kastede fugl
|
Aflevering |
Post 6 - Dommer Max
Frit søg. Her viste resultatet af en lang, hård, stresset og meget varm dag sig for flere hunde og førere. Hundene de lavede numre, de ikke havde lavet før - alt fra bytning til at gå forbi vildt - elastikken var simpelthen sprunget og hjernen koblet fra. Enkelte hunde klarede dog også denne post uden problemer.Nu var der kun finalen tilbage, og det blev hurtigt bestemt at alle skulle have lov til at prøve denne specielle post.
Finalen - Dommere Charlotte og Anne
To hunde oppe af gangen. 1. hund skulle sætte ro på post mens 2. hund arbejdede. Når hundene var på plads blev der skudt bagud mod et retningsbestemt frit søg, derefter blev der kastet en dobbeltmarkering på den anden side af en sø, men før hunden måtte hente markeringsfuglene skulle den hente en kanin i det retningsbestemte frie søg. Denne post var meget svær for mange hunde, enten var der problemer med roen eller også skulle markeringsfuglene dirigeres hjem. Også her var der dog to hunde, der klarede opgaven rigtig flot.
 |
 |
| Finalen - Retningsbestemt søg |
Dagens vinder sender på markeringsfugle |
Formålet med dagen var at teste såvel hundenes som førernes form til unghundemesterskabet, og vi var flere, der blev forundret over de reaktioner, vi så i løbet af dagen, men ikke kun negativt overrasket, for der var rigtig meget flot hundearbejde. Dagens bedste hund blev Sulbæk's Chaman ført af Jens Ravn - en nordjysk født hund, ført og ejet af en østjyde og trænet i Nordjylland. Chaman og Jens blev fejret på bedste vis med en velfortjent sen fælles "frokost" (klokken var 18). Til slut vil jeg gerne på vegnede af hele det nordjyske hold sige tusinde tak til vores trænertrio for en kanon god træning med veltilrettelagte poster og masser af hyggeligt samvær, også tak til hjælpere.
Den 19. juli - en god dag ligesom alle vores træningsaftener.
Vi ses den 10. august.
Jane Kiilerich |