Banner: selvbiografi

På den følgende side vil jeg kort præsentere mig selv som jæger og hundemand.

Jeg er født i 1948 og har hele mit liv været omgivet af hunde - lige bortset fra to år, hvor jeg var omgivet af militæret i stedet.

Mit barndomshjem var et jægerhjem, og jeg har selv - stort set siden min fødsel - været mere eller mindre aktiv jæger. Jeg startede som jæger i 6-7 års alderen - mit første "gevær" var en luftbøsse af mærket "Diana", som jeg var særdeles farlig med over for gråspurve, solsorte, mus og rotter. Som apporterende hunde brugte jeg dengang enten den korthårede hønsehund eller familiens gravhund.

1983 var året hvor jeg fik min første labrador retriever, en dejlig tæve ved navn Øbakkens Trine - som i øvrigt er stammoder til mine nuværende hunde. Ikke én eneste gang har jeg fortrudt skiftet til labrador retriever.

Jørgen Totp med Ertebølles Mille

Ud over selv at deltage på prøver som hundefører, har jeg i efterhånden mange år også fungeret som instruktør, dommer og hjælper i Dansk Retriever Klub Region Nordjylland, hvor mit hjertebarn nok må siges at være min funktion som instruktør ved den årlige unghundetræning (specialtræning op til det årlige unghundemesterskab).

Selvom jeg går meget på jagt - bruger mine hunde som apportører på store jagter - deltager på mange prøver - er det meget, meget vigtig for mig, at jeg har mine hunde omkring mig i det daglige - det betyder allermest for mig - det er jo langt den største del af tiden.

Du kan læse mere om os i Stafetten under "Artikelserie". Eller du kan kontakte mig pr. tlf. eller mail

[TOP^]

- kontakt - ©2005 Jørgen Torp, Munksjørupvej 89, Munksjørup, 9670 Løgstør - impressum -