Banner: Jagt- og markprøveoplevelser

Med "DRENGENE" sydpå !!!!

Efter en del telefonsamtaler i september måned blev Preben og jeg enige om (dog for mit vedkommende under stort pres) at arrangere en lille "hundetur" sydpå. En del af turen skulle være at deltage på en A-prøve på Lolland, så første forhindring var derfor at tilmelde os prøven og håbe på, at vi begge var blandt de heldige deltagere.

Inderst inde havde jeg faktisk håbet på, at vi ikke var blandt deltagerne. Med risiko for at måtte forlade prøven efter 5 sekunder er der meget langt til Lolland og endnu længere hjem.

Skæbnen ville, at vi begge var blandt de 12 deltagere, så bordet fangede for mit vedkommende.

HALS - Lørdag

Som forberedelse til turen aftalte vi at deltage i C-prøven i Hals. For de hunde - "Ertebølles Baldur" (Hugh) og "Ertebølles Mille" - som vi satsede på, var det ikke, det man vil kalde en større succes, men begge hunde fik en god gang træning.

Det vi nok begge vil huske prøven i Hals på var, at regionen endelig og efter utallige opfordringer havde lavet en prøve for vore gamle og veltjente hunde. Synd - meget synd (især for de gamle hunde) at der desværre kun var tilmeldt 3 hunde i veteranklassen, i øvrigt alle ca. 8-9 år gamle. Disse 3 hunde har tidligere "kæmpet" drabelige slag mod hinanden adskillige gange for 6-7 år siden, og det var meget spændende igen.

Uanset hundenes kunnen og formåen skylder man sin veltjente hund den fornøjelse, om det så bliver til en 1. præ-mie eller slet ingen præmie. Som en sidebemærkning tror jeg, det måske vil være en bedre ide kun at finde vete-ranklassens bedste hund, da prøven egentligt ikke drejer sig om præmiering eller ej.

Sidst jeg havde min gamle hund "Ertebølles Trunte" til prøve var i december måned 1993, men Trunte havde på ingen måde glemt atmosfæren. Hun var helt klar over, at vi nu og endelig efter 4 år var på banen igen. Bedre sent end aldrig, tænkte "Ertebølles Trunte".

Jeg blev faktisk meget, meget varm om mit gamle hjerte, da jeg fornemmede hendes reaktion.

Det var en ren fornøjelse at føre "Ertebølles Trunte" på prøven, i særdeleshed når man også har en anden hund, der hedder "Ertebølles Mille". Samtidigt med prøvens afvikling kunne jeg sagtens læse både Nordjyden og Jyl-lands-Posten, hvad jeg dog ikke gjorde (jeg havde glemt dem i bilen).

Jeg har efterhånden deltaget på mange prøver med både "Ertebølles Trunte" og "Ertebølles Mille", men jeg tror ikke, at jeg nogensinde har lavet en bedre prøve med en hund. "Ertebølles Trunte" satte faktisk ikke en pote for-kert efter min opfattelse, og det er det vigtigste for en hundefører. Både hun og jeg nød det, og vi håber begge, at regionen vil fortsætte med denne klasse.


Og afsted igen!

KÆRSKOV - Søndag

Forberedelserne fortsatte på Kærskov med apporteringsarbejde. Det var en utrolig flot dag med høj sol og flotte efterårsfarver.

Ertebølles Baldur" (Hugh) skulle egentlig ikke have været med, da en anden af Prebens hunde skulle være "driven-de hund", men på grund af stor velvillighed fra Per Larsens side, blev "Ertebølles Baldur" (Hugh) apporterende hund i stedet for Brando.

Både "Ertebølles Baldur" (Hugh) og "Ertebølles Mille" fik en del fugle at arbejde med. Fra begge hunde blev der udvist en del ulydighed - herunder ret hurtige apporteringer, som også kaldes "knaldapporteringer" - tillige med, at de ikke var helt så dirigerbar, som vi kunne ønske.

Fra min side også en del råben og løben, men jeg er taknemmelig for, at det kan lade sig gøre. Jagtselskabet var hjælperne fra Kærskov, som forstod vore "problemer" - og som ikke mindst også accepterede dem. Man kan træne nok så meget derhjemme og på træningspladsen, men når det virkelig gælder på en jagt, er det rart, at man kan komme på et terræn som Kærskov - og endda føle, at man er velkommen.

Det er naturligvis ikke på alle jagter, som man deltager på som apportør, man kan tillade sig at "træne" - heller ikke på Kærskov, men alle denne dag havde stor forståelse for, at det ind imellem (og meget ofte for Mille) er nødvendigt, at man kan træne lidt lydighed. Tak til Kærskov for det.

Forberedelserne til turen var nu slut for så vidt angår træning og opladning af hundene i det nordjyske.

Søndag aften blev der pakket og gjort klar til turen.

FÆNØ - Mandag

Meget tidligt om morgenen - ja, jeg vil nu kalde det midt om natten - ringede vækkeuret. Preben ankom til mig lidt i seks, og vi fik mine ting og "Ertebølles Mille" ombord. "Ertebølles Mille" er på ingen måde glad for at være bag tremmer, så hun fik allernådigst lov til at ligge foran ved mine fødder.

Vi var nu klar til at starte på en tur, der senere skulle vise sig at blive på ca. 800 km. Vi havde en aftale med skyt-ten på Fænø - som i øvrigt er en meget, meget flink og sympatisk fyr - men efterhånden som han bliver ældre, og det går faktisk hurtigt - bliver han mere og mere "flat-orienteret", hvorfor ved jeg egentlig ikke, måske skulle man overveje at anskaffe sådant et dyr.

For de, som ikke ved, hvor Fænø er, kan jeg oplyse, at det er en lille ø på ca. 400 ha. i Lillebælt lige syd for den gamle Lillebæltsbro. Øen er utroligt smuk med store skrænter og høje bøge på tre af siderne. Ideelt til fasanjagt.

Der var overraskende meget trafik på motorvejen sydover, men turen forløb gnidningsløst - bortset fra Preben, som tiltider er meget belastende og utroligt hensynsløs overfor både mig og ikke mindst hundene. Hverken hunde-ne eller jeg kunne få ordentlig luft - men se om vi måtte lindre lidt på ruden. Nej-nej, det trækker - det trækker.

Ud over forannævnte ubehagelige optræden fra Prebens side og 3 rundstykker og 2 "basser" til kr. 72,50 forløb turen til færgelejet på Fynssiden fint.

Vi ankom kl. 08.00 og havde god tid til at lufte hunde, spise rundstykker og hilse på de andre apportører, og se om man ikke møder en anden nordjyde - nemlig Anette fra Astrup ( i øvrigt med ikke mindre end 2 "flatter" ).

Fra færgelejet havde vi en storslået udsigt over mod Fænø. Vejret var så flot og imødekommende, som man over-hovedet kunne ønske sig. Solskin - en lille smule vind. Perfekt vejr til en jagtdag.

Noget at det, jeg altid har sat pris på, når jeg skal på jagt på Fænø var og er, at man fra færgelejet på Fynssiden kan se 2 flagstænger. Det venstre altid med Dannebrogsflaget og det højre med jagtselskabets flag, uanset om det er dansk, amerikansk eller tysk. Det er en flot og værdig modtagelse af gæster, hjælpere og hundeførere.

Det var et amerikansk jagtselskab, der skulle skyde på Fænø. Målet for jagten var 400 fasaner.

Samtlige såter blev en fornem opvisning af meget flotte og højtflyvende fasaner. Preben og jeg valgte skiftevis at stå helt i front med mange skudte fugle omkring os og at gå 100-150 meter bag ved skytterne, hvor vi fik adskilli-ge anskudte fugle, som hundene kunne apportere. Begge vore hunde apporterede vel 40-50 fugle denne dag.

Efter en flot parade med 392 fugle, blev det blæst jagt forbi.

Vi skulle overnatte på øen, og så snart skytter, hundefolk og hjælpere var sendt af sted, blev vi straks sat i ar-bejde. Først med vildtet, dernæst med aftensmaden og opvasken.

Vi havde en rigtig hyggelig aften sammen med skytten og skytteeleven. Vi gik i seng ret tidligt godt trætte og mætte af både mad og mange dejlige og smukke naturoplevelser.

FÆNØ - Tirsdag (formiddag)

Dagen var tænkt som en rolig og afslappende dag, men det holdt nu ikke helt stik. Vi startede med at fodre hele øens fasan- og andebestand. Det blev til adskillige kilo korn. Samtidigt fik vi lejlighed til at se stort set hele øens smukke natur.

Vi så masser af fasaner og ænder tillige med en del råvildt. Råvildtet så stort og stærkt ud, og det kunne vi glæ-des over at se. I dag huser øen ca. 130 stk., hvilket antal synes at passe til øens biotop og størrelse. Flot og godt arbejde fra skyttens side.

Vi forlod øen ved middagstid og satte nu kursen mod Lolland.

LOLLAND - Tirsdag (eftermiddag/aften)

Vi ankom kl. 15.00 til Maglebøge på Lolland, hvor mine venner - Mette og Lars - boede. Preben og jeg blev straks inviteret på kaffe og kage, hvorefter vi fik en lille rundtur i terrænet. Vi så, hvor hurtigt og effektivt man kunne tage sukkerroer op, og hvordan en 6-furet vendeplov vendte den lollandske muld. Vi så også ejendommens mangfoldighed af remisser, vandhuller, læhegn og småskove. Vi så Lars' fasaner, som så rigtigt flotte ud.

Jeg havde tidligere fået en invitation til jagt hos Lars, som skal finde sted sidst i november måned, så jeg kunne allerede nu - hvis ikke før - begynde at glæde mig til jagten.

I øvrigt en af de jagter jeg altid ser frem til med stor glæde, Det er flotte fugle, der flyver som en drøm - der er ikke for mange jægere ( 10-12) - og med 100 til 200 stk. vildt på paraden, hvad der ikke er hverdagskost for en nordjyde.

Efter rundvisningen siger Lars: "Har I geværerne med"!!. Det havde vi naturligvis ikke. Nå - jeg låner lige nogle, og før end vi havde set os om, var vi på vej på andejagt.

Det var et lille andehul tæt ved Østersøen. Da vi kom, var der allerede kommet lidt krikænder.

Der blev en rigtig god andejagt, hvor vi tilsammen skød 3 krikænder og 2 gråænder.

Mens vi var på jagt, havde Mette lavet dejlig aftensmad til os. Sikke heldige vi var denne eftermiddag og aften.

Vi forlod Maglebøge med kurs mod Sydlolland, hvor Preben havde en brorsøn, som vi skulle overnatte hos.

Da vi ankom til stedet - efter lidt "køren rundt" - efter Prebens anvisninger, var der anrettet med kaffe og kager. Preben mave er ikke blevet mindre på turen, kan jeg oplyse.

Godt trætte gik vi igen ret tidligt i seng efter endnu en dejlig dag. Man kan faktisk godt vænne sig til Prebens nærvær i mere end en dag - tro det eller lade være.

NIELSTRUP GODS - Onsdag

Vi stod ret tidligt op og havde vel allerede på det tidspunkt lidt sommerfugle i maven. Vi forlod Sydlolland kl. 07.30 og var nu på vej til turens egentlige mål - nemlig A-prøven på Nielstrup.

Om prøven er der ikke så meget at sige. Jagten blev afviklet under stressende forhold - specielt fra arrangører-nes side. Både "Ertebølles Baldur" (Hugh) og "Ertebølles Mille" var med på alle såter, men blev sorteret fra til allersidst, da 5 hunde blev kaldt frem til en dyst om de endelige placeringer.

Begge hunde blev sorteret fra på grund af småfejl, som dommerne udtrykte det. Man kan nok ærgre sig en lille smule, når begge hunde apporterede ca. 50 fasaner hver - og så blive sorteret fra på småfejl.

Men alt i alt er jeg nu godt tilfreds med både "Ertebølles Baldur" (Hugh) og "Ertebølles Mille".

Klokken var omkring fire, da prøven sluttede, i øvrigt med en meget flot parade. Endvidere blev der spillet fasanens død, jagt forbi m.v. så flot, at jeg næppe tror, jeg nogensinde har hørt det spillet bedre.

Vi tog straks af sted med kurs mod det nordjyske. Jeg var hjemme ved ni-tiden og sagde farvel til Preben.

Vi havde sammen med vore hunde haft 5 dejlige intense trænings-/jagtdage, som jeg havde nydt meget og som efter min mening var forløbet godt, Tak til Preben for det.

Jørgen Torp




Tilbage til artikeloversigten

[TOP^]

- kontakt - ©2005 Jørgen Torp, Munksjørupvej 89, Munksjørup, 9670 Løgstør - impressum -